Loading...
nyt i sport

I kølvandet på dopingafsløringer: Kan cykelsporten overleve?

I kølvandet på dopingafsløringer: Kan cykelsporten overleve?

I løbet af året har der været store afsløringer af brug af doping i cykelsporten. Kan cykelsporten overleve endnu en skandale?

Det løb som et gys nedad ryggen på de fleste mennesker og ikke mindst danskerne, der var begyndt at holde af cykelsporten og specielt Tour de France i midten af 90’erne, og da Bjarne Riis lavede det seneste topmål, at man et par år senere kunne afsløre et omfangsrigt dopingmisbrug i sporten.

Deltagerne mente selv, at det var en offentlig hemmelighed, at man tog doping, for hvordan skulle man ellers gennemføre så hårde cykelløb?

Seerne og entusiasterne var rasende, og specielt Tour de France, sportsjournalistikken og cykeldeltagerne var ved at gå hinanden sådan på, at man i slutningen af 90’erne var ved at boycutte løbet fra cykelrytternes side.

Sporten overlevede da, men der var for altid et skår i glæden ved at se cykelløb i tiden efter, da man havde fået afdækket omfanget af, hvor mange der tog doping, hvem der gjorde det, og hvorfor de gjorde det.

Rytterne trådte en efter en i årene efter frem og indrømmede dopingskandaler, hvoraf den mest berømte nok er Lance Armstrong, der ellers havde været den mest vindende cykelrytter i Tour de France, som fik frataget sine medaljer – og hvem (udover nære fans) kan huske, hvem der så vandt i forhold til at komme på andenpladsen?

Men seerne og fansene vendte langsomt tilbage til sporten, og man valgte nærmest kollektivt at fortie, at sådan var miljøet nok, eller også var rytterne begyndt at blive retskafne, eller der var bare ikke bevågenhed på området.

Uanset årsagen, så fandt sportsgrenen fornyet interesse.

Indtil tidligere i år, hvor man kunne afsløre en del vidtrækkende skandalekæde af brug af især bloddoping. Doping var gået ind i en ny tidsalder – og rytterne var fulgt med.

Man kan atter vende det blinde øje til, at man ikke er blevet klogere i løbet af 20 år plus, hvor nye ryttere føler sig presset til at gøre det samme?

Eller er det blot “charmen” ved sporten nu og bliver betragt som at være den, der ikke bliver opdaget, klarede det bedst?

Det må tiden vise.