Homofobi blandt spillere og fans er stadig et problem
Når spillere springer ud af skabet og fremviser deres seksualitet på en måde, der ikke passer sammen med det patriarkalske samfund, så skaber det stadig furore.
Det er utroligt, men sandt, at når mandlige fodboldspillere enten offentligt eller semi-offentligt på deres sociale profiler viser frem, at de faktisk er homoseksuelle eller til begge køn, så går der næsten ingen tid, før de bliver mødt med racistiske bemærkninger og noget nær dødstrusler.
Og disse trusler kommer også fra helt almindelige danskere, der lever et helt almindeligt liv med børn, fast arbejde og ellers lever en normal tilværelse.
Men når det så bliver weekend, eller ens favorithold spiller på TV, så forvandles vedkommende oftest til en hulemand, der har noget meget snæversynede tanker om, hvordan deres hjertesport skal være.
Dette finder vel at mærke sted i 2019.
Det er ikke længe siden, at en spiller i den danske liga stillede sig frem og sagde, at vedkommende var homoseksuel. For med teknologien i vores moderne verden så kan man næsten ikke undgå, at den slags bliver opdaget.
Her var det dog ikke frygten for at “blive opdaget”, der fik vedkommende til at træde frem – han var stolt, glad og lykkelig over at være den, han er.
Men der var langt fra ubetinget lykønskninger, han blev modtaget med, selvom han forsætte at være forgangsperson for andre spillere, der også gemmer sig i en mandchauvinistisk verden, hvor de gamle dyder hersker.
Nogle andre spillere turde efterfølgende at stå frem, men generelt holdt mange sig tilbage, og på det seneste er der ikke så mange, der er trådt frem igen.
Det kan handle om, at man ændre mentaliteten i fodboldkulturen for både fans, spillere og bagland, men der hersker sådan en nogle gamle tendenser i denne verden, så det kan være svært at komme til livs.
Desuden ved mange mennesker ikke, hvordan de skal gebærde sig i den slags situationer, og så siger de nogle ting for at få afløb for nogle frustrationer, som bare sætter dybe spor hos modtageren.