Glem ikke Ajax’ vej i Champions League i år
På lørdag skal Tottenham møde ligeledes engelske Liverpool i kampen om at få Champions League-trofæet hjem. Men glem ikke, hvordan det gik hollandske Ajax
Når historiebøgerne skal skrives om, hvordan det gik i forbindelse med Champions League i sæsonen 2018 og 2019, så bliver Ajax på ingen måde glemt, men derfor skal de mange fodboldfans heller ikke glemme deres vej mod (næsten) finalen.
For når snakken overfladisk falder på Champions League hvert år, så husker de fleste – som tilfældet også er det med EM, VM, Copa America og andre landsholds-slutrunder – hvordan finalen den var.
Men udover virkelig indædte fans af en given fodboldklub så bliver de andre hold i blandt andet udfasningsrunderne såsom kvartfinalerne og semifinalerne nogle gange overset, fordi det er mest interessant at snakke om, hvordan finalen endte.
I tilfældet med Champions League anno 2018 og 2019 bliver den slags i hvert fald ikke glemt, fordi der var så spændende kampe undervejs, usandsynlige sejre, vilde mål og meget mere, så vi kan være ret så sikre på, at det samme kommer til at ske i finalen, hvor der er virkelig meget at skulle leve op til.
Men i den forbindelse skal vi ikke glemme klubben Ajax fra Holland, som altså kom virkelig langt, selvom de lige på nippet til det sidste missede finalen, så kan de ærværdigt gå med rank ryg hjem, fordi de klarede sig imponerende flot.
De var undertippede, men dansker-klubben, der gennem tiden har haft mange danskere på holdet og i skrivende stund blandt andet tæller midtbanespilleren Lasse Schöne og angriberen Kasper Dolberg, slog nogle af de store kanoner ud i turneringen.
For man skal i den her forbindelse ikke glemme, at Ajax slog store giganter som Real Madrid (hvor Lasse Schöne scorede på et flot frispark) og Juventus ud, mens de måtte se sig slået i semifinalen på en næsten spektakulær indsats fra Tottenham, hvor danske Christian Eriksen som bekendt spiller for.